Stenderup Kirke

Bygget 1150-1200

Kirken er bygget i romansk grundplan, mens tårnet mod vest er sengotisk og opført ca.år1500 i røde munkesten, det blytækkede spir er fra 1700 tallet. Kor og skib er opført af frådsten (kildekalk) og har trods omfattende skalmuring bevaret meget af sin romanske udsmykning idet der på "flankemurene" findes rundbuefriser og på korets gavl er en tredeling i blændingsfelter med tvillingerundbuer.

Tilhørsforhold

Kirken har fra i hvert fald siden år1660 hørt under grevskabet Frijsenborg, i 1921 blev den selvejende. Siden de ældste tider og indtil 1973 var Stenderup Kirke anneks til Urlev Præstegaard, herefter blev den en del af trepastoratet Bjerre og Nebsager med præstegård.

Våbenhuset

I året 1865 lod Grev Frijs kirken restaurere både ude og inde. Blandt andet blev der bygget et nyt våbenhus der støder til den sydlige tårnmur, men der har været et tidligere ved mandsindgangen på skibets sydside.

Døre

De oprindelige to døre: kvindeindgangen og mandsindgangen ses fortsat, men er nu tilmurede.

Vinduer

I koret og på skibets nordside er flere af de oprindelige små romanske rundbuede vinduer bevaret, men nu tilmurede. De sydvendte vinduer er indsat efter at hvælvene blev bygget.

Hvælvene

Kirkens hvælv er indsat i flere omgange. Korets hvælv er fra ca. år 1400, de to hvælv i skibet fra ca. 1475 og det tredje hvælv er fra sammenbygningen med tårnet i ca.1500. Selve tårnet har indbygget hvælv i sin konstruktion.

Døbefonten .

Romansk granitfont er fra 1100 tallet og har som motiv tre engle der bevæbnede med sværd og spyd kæmper mod onde magter i skikkelse af mennesker, løver og drager, mens en fjerde engel blæser i basun. Dåbsfadet er fra 1575 og af sydtysk oprindelse. Det fremstiller Marias bebudelse og synes at være kommet til Stenderup Kirke i 1700 tallet.

Altertavlen

En typisk"Frijsenborg-tavle" i nygotik med et alterbillede fra slutningen af 1800-tallet af ukendt kunstner.

Alterbilledet har afløst et tidligere med et Getsemane-motiv.

På nordvægen i kirkens skib hænger et krucifiks (sengotisk fra slutningen af 1400 tallet).

Fremstillet imellem år 1610-25. Stilen er renæssance. Hjørnesøjleme er skåret som toskanske bæresøjler. En interessant detalje er løvehovedet som ellers kun kendes fra kirkeudsmykning omkring 1100 tallet.

Kirkens gamle klokke bærer indskriften: VERBUM DOMINI MANET IN ÆTERNUM BORCHARDT GEL GIES SER * M* F* ANNO 1611 (Herrens ord forbliver evindeligt. Borchardt Gel(b )giesser gjorde mig i året 1611). Klokken trækkes fra kirkens kirkens pulpitur.

De to alterstager er sammensatte med renæssancefod i bronze (ca. 1625) og barok overdelen i messing (ca. 1725). På alterkalken af sølv er indgraveret to adelige våbenskjolde og derover bogstaverne KP og HB samt . årstallet 1642. Det må være en brudekalk for Kristoffer Pax og Hilleborg Bille ejere af Rask og Stensballegård. Kalken er kommet til kirken i 1700 tallet fra kirkens ejer. Alterdisken er fra 1700 tallet og udført af sølvsmeden Hans Nysted Horsens

I korets tilmurede nordvindue ses et romansk kalkmaleri der dateres til at være fra før år 1250. Fra reformationen i 1536 og indti11909 var det tildækket af en skalmur. Siden er det restaureret i år 2000.

Orgelet er bygget i 1883-84 af F.Nielsen, Demants Efterfølger i Aarhus. Det skænkedes i 1884 kirken af sognets beboere og anses af kendere for at være et fint instrument.

Orgelet har i dag mekanisk luftforsyning, men den fodbetjente luftbælg er bevaret og benyttes ved strømsvigt.

Messinglysekronerne er skænket til kirken af forhv. gårdejer af Sønder Aldum Søren Morthensen og søster Helene Marie Morthensen i 1913.

Kirkeskibet er bygget af Alfred D.Jensen Glud, og er en model af bramsejlskonnerten "Rosalia" af Horsens. Det er skænket til kirken af Frida Pedersen og blev ophængt i kirken den 30 maj 1977.

I våbenhuset er anbragt flere gamle ligsten. Stenene blev flyttet fra kirkegården og indsat i forbindelse med opførelsen af våbenhuset i 1865.