DEN SPANSKE SOLDATERGRAV I FUGLEKÆR
Det har altid heddet sig blandt folk på egnen, at en spansk soldat var blevet begravet i Fuglekær.
Forhistorien er den, at i 1808 fører Danmark krig imod England og har indgået en alliance med kejser Napoleon Bonaparte af Frankrig. Napoleon har underlagt sig det meste af det europæiske kontinent.
I marts 1808 sender Napoleon en spansk hjælpehær til Danmark, ved den lejlighed fik også Horsens og omegn indkvartering af de fremmede tropper.
Det var de spanske soldater inderligt imod at gøre tjeneste for de forhadte frankmænd, der havde røvet og undertrykt deres eget land Spanien. Mange så deres snit til at flygte bort for at komme hjem til Spanien og kæmpe imod Napoleon. Så blandt de spanske soldater var der faneflugt og mytteri i luften.
De skriftlige kilder fortæller, at der imellem befolkningen og spanierne var et godt forhold.
Pigerne beundrede de mørke galante ungersvende og mangen en familie erhvervede sig det forår et brunøjet og sorthåret indslag i stamtavlen.
På Nr. Aldumgård lå der en afdeling af et spansk rytterregiment, som en kaptajn eller ritmester ved navn Cien-Fuegos stod i spidsen for.
Fra en anden afdeling, der lå i Horsens, blev der en dag sendt en underofficer ud til Nr. Aldum med en melding om at rykke ind i Horsens snarest muligt.
Kaptajn Cien-Fuegos lå endnu i sengen, da underofficeren trådte ind og afgav sin befaling. Om det var, fordi han ikke troede på ordren eller ikke ville følge en befaling fra en underofficer ved vi ikke, men han nægtede at lystre ordre. Underofficeren lugtede forræderi, trak sin pistol og trykkede løs, men pistolen klikkede.
Cien-Fuegos sprang op af sengen, greb sin kårde og gennemborede underofficeren, så han døde på stedet.
Da Cien-Fuegos kom ud på gårdspladsen, holdt alle folkene allerede opsadlede. Cien-Fuegos førte derpå regimentet til Horsens og meldte, hvad der var sket. Hvad der siden blev af Cien-Fuegos ved vi ikke.
Øvrigheden påbød, at den myrdede skulle jordes på marken i overværelse af en præst. Efter sagnet her på egnen begravede lokalbefolkningen liget i et trebundet markskel, det er det sted, hvor tre byejerlaugs marker støder sammen nemlig Nr.Aldum, Lystrup og Stenderup ejerlaug. Ifølge den lokale overtro ville det forhindre, at han ”gik igen”.
Ved et dræningsarbejde i 1920erne blev sagnet om spaniolergraven bekræftet. Da blev der ved treskellet opgravet et menneskeskelet og bl.a. en støvle.
Der opstod en diskussion iblandt de implicerede lodsejere om, hvad man skulle gøre ved resterne af den spanske soldat. Øvrigheden tilrådede, at man lod ham ligge, andre ville have ham begravet på kirkegården.
Martinus Nielsen fra Lystrupgård afgjorde sagen, idet han udtalte: Nej, lad ham ligge og lad ham få sin støvle ned til sig, så han ikke skal gå omkring og lede efter den.
En anden lodsejer Christian Rasmussen fra Aldumgaard udtalte: Ja, lad de døde hvile i fred”.
Og sådan gik det til, at en af Spaniens sønner fik sit sidste hvilested i Fuglekær.