FUGLKÆR   VAGN RÅRUP FORTÆLLER

1. Landsbyfællesskab og landboreformer.

Fuglkær er en rest af det gamle landsbyfællesskab.

Før landboreformerne sidst i 1700 tallet, der totalt ændrede landbrugserhvervet, var landsbyens jorder fælles for alle byens bønder. Man dyrkede den i fællsskab, det gjaldt også for skov, moser, enge og overdrev til græsning. I Stenderup by og ejerlaug var der 8 gårde i alt. Ved folketællingen i 1787 var der 94 beboere.

Efter landboreformerne og udskiftningen af landsbymarkerne og omlægning af de gamle marksystemer fik hver gård sin jord samlet og kunne frit bestemme over den. Dyrkningsfælleskabet blev ophævet.

2.Tørvelodder

I Stenderup ejerlaug ligger der 3 tørvemoser Vinkeldal, Gadekæret og Fuglekæret. Ejerlauget har ingen skov, så det var af vital betydning, at hver gård havde adgang til gode tørvemoser. Tørv blev brugt som brændsel året rundt.

Efter udskiftningen fik hver af Stenderups gårde et tørvelod i alle de tre moser, moseparcellerne bestod typisk af et vandfyldt mosehul og et stykke engjord. Fordelingen af jord eng og mose, så alle gårdene blev tilgodeset, fortæller os, at nok fik man sit eget, men naboen skulle også overleve. Det var en nødvendighedens lov, landsbyens funktion kaldte stadig på samarbejde og fællesskab.

3. Dræninger

Fuglekæret blev dannet under sidste istid, skabt af de såkaldte dødishuller. Kæret var oprindeligt et større vådområde med bundløse mosehuller og i vinterhalvåret stod det meste under vand.

I 1928 besluttede de omkringboende lodsejere til fuglekæret at sænke vandstanden ca. 1m. under den hidtidige. Der blev gravet en 10 tommer rørledning nordvest ud til Ølsted å. Herved blev meget af den jord, der var eng dyrkbar.

Fremstilling af tørv til eget brug var efterhånden ophørt, brændsel blev nu indkøbt. Fuglekæret fungerede nu til afgræsning af kreaturer.

I min barndoms fuglekær var der mere vand end i dag, der var græstuer omgivet af vand på en stor del af området, der var mange vilde blomster bl.a. engblommer.

Kærets tilstand i dag skyldes at der i 1959 igen blev drænet og kæret yderligere tørlagt, landbruget skulle have agerjord til korndyrkning. Kvægbruget var i tilbagegang til fordel for svinebrug.

4. Brug af mosehullerne til affald og bad.

De bundløse mosehuller, der blev tilbage, spillede i velfærdssamfundets opstart efter anden verdenskrig en rolle som aftager af affald.

Hvad skulle man gøre ved alt det gamle husgeråd og emballage – det kunne kastes i mosen. Jeg kan huske, hvordan det flød med affald. Kreaturejerne var ikke glade, for det kunne sætte sig fast i halsen, når dyrene gumlede på tingene.

Før folk fik bad med rindende vand blev moserne også brugt til at bade i efter en svedig arbejdsdag, det gælder både Vinkeldal og Fuglekæret. Gadekæret var gennegang for byens kloak og derfor knap så tillokkende.

5. Fuglekæret i dag.